Selvom den gennemsnitlige opsparing er steget i 2025, viser nye tal, at hver femte dansker stadig ikke kan klare en uforudset udgift på 10.000 kr. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget skal man spare op om måneden for at stå økonomisk stærkt?

Flere økonomer peger på, at en sund økonomi starter med et overblik – både over gæld og opsparing. I denne artikel giver vi et overblik over danskernes gæld i 2025 og kommer med praktiske råd til at få styr på sin privatøkonomi.

 

Hvor meget gæld har danskerne i 2025?

Den danske stat har nået sin laveste gæld i 47 år, og danske husholdninger sparer mere op end tidligere. På trods af dette er husholdningernes nettoformue dog faldet. Danskernes gæld varierer betydeligt afhængigt af landsdel, region og kommune samt socioøkonomiske forhold. Det gør det endnu vigtigere at have styr på egen gæld og opsparing, så man ikke rammes unødigt hårdt af økonomiske udsving.

Der er forskellige slags gældsposter såsom gæld til det offentlige og realkreditgæld. Ifølge en opgørelse fra Gældsstyrelsen fra januar 2025 har omkring 900.000 borgere gæld til det offentlige, og de skylder i gennemsnit ca. 142.000 kr. I 2022 var antallet af skyldnere dog knap 100.000 højere, og derfor er der sket et væsentligt fald.

Når det kommer til realkreditgæld, er den gennemsnitlige gæld per person noget højere. Danske boligejere skyldte i 2023 nemlig i gennemsnit 1.425.000 kr. i realkreditgæld i deres ejerbolig. Også her er der dog store regionale forskelle; gennemsnittet for realkreditgæld i Lolland var i 2023 536.000 kr., hvor det i Gentofte var 3.337.000 kr.

 

Hvad betyder gælden for privatøkonomien?

Gæld kan påvirke privatøkonomien på flere måder – både negativt og i visse tilfælde strategisk positivt. Når gælden bliver for stor uden en klar plan for afvikling, kan det gå ud over både købekraft, opsparing og økonomisk handlefrihed. For mange danskere betyder høje gældsniveauer, at en stor del af indkomsten går til renter og afdrag, især på realkreditlån og forbrugslån. Og det begrænser muligheden for at spare op eller reagere på uforudsete udgifter.

Denne belastning er blevet ekstra tydelig under perioden med stigende renter, hvor især boligejere med variabelt forrentede lån har oplevet markant højere månedlige ydelser.

Det er dog vigtigt at skelne mellem forskellige typer af gæld. For eksempel kan afdragsfrie lån give et midlertidigt økonomisk råderum – fx til at dække andre nødvendige udgifter – og er ikke nødvendigvis problematiske, hvis der samtidig lægges en langsigtet plan. Gæld er ikke kun et spørgsmål om størrelse, men også om struktur, vilkår og formål.

Et nyttigt mål i den sammenhæng er gældsfaktoren, som viser forholdet mellem gæld og husstandsindkomst. Banker bruger typisk en gældsfaktor på op til 4 som en rettesnor for, hvad en sund økonomi kan bære. Overskrides denne, kan det være tegn på, at økonomien er sårbar over for rentestigninger eller indkomstfald. Det er især husholdninger med høj gæld og lav opsparing, der har risiko for at blive økonomisk sårbare.

 

Sådan tager du kontrol over din gæld og styrker din økonomi

At få styr på sin gæld handler ikke kun om at betale af; det handler om at skabe balance i hele privatøkonomien. Start med at danne dig et klart overblik: Hvem skylder du penge til, og hvad koster det dig hver måned i renter og afdrag? Skriv alle poster ned; både realkreditlån, forbrugslån, kreditkortgæld og eventuel gæld til det offentlige.

Hvis du har mange små lån, kan det i nogle tilfælde være en fordel at konsolidere gæld. Men kun hvis renten og vilkårene er bedre samlet. Det kræver en nøje gennemgang af vilkår, gebyrer og den samlede omkostning over tid. I stedet for automatisk at samle gælden ét sted bør du vurdere dine lån hver for sig. Det kan være fordelagtigt at betale de dyreste lån af hurtigst muligt. Det er typisk dem med høj rente og kort løbetid.

Samtidig er det vigtigt at prioritere opsparing, så du undgår at tage nye lån ved fremtidige uforudsete udgifter. Du behøver ikke starte med store beløb – det vigtigste er at komme i gang og gøre opsparing til en fast del af din økonomi. Med et realistisk afbetalingsforløb og en voksende buffer i baghånden skaber du både økonomisk tryghed og fleksibilitet – noget der kan mærkes i hverdagen og på længere sigt.